Motorique

Den københavnske trio, Motorique leverer med deres farverige og tropiske univers frisk energi til den alternative popscene. Deres musik er kontrasten mellem eksotiske strand-vibes og en drømmende, længselsfuld stemning. Motorique debuterede med singlen Surfer, som er blevet spillet på Barometeret på P3 og Debut på P6, der senere kom i fast rotation på P6 BEAT.

Motoriques lydunivers placerer sig i et charmerende krydsfelt mellem synthpop, krautrock, psykedelisk pop og 70’er funk. Melodiske synthesizere, maskinstramme beats og repeterende basgange kombineres med legesyge congas og svævende reverb-guitarer. Kompositionerne er stramme og kompakte, men lyden er alligevel levende og håndspillet med en forkærlighed for kitschede elementer som olietønder og billige plastic-keyboards. Det hele mixes til en farverig cocktail, der er legende og ekstremt dynamisk med plads til mørke, fordybelse og ironisk melankoli.

Tidligere artister

Close Menu