2018

Audrey

Audrey er en Københavnerbaseret duo, der udgøres af Emilie Dam Ohrt (vokal, guitar) og Olivia von Bülow (vokal, synth), der tilsammen skaber et univers med aner i nostalgisk-romantisk 80’er pop og masser af girl power. De to medlemmer var venner før de startede projektet, og med hver sin baggrund som henholdsvis selvlært og mere skolet, skaber de i den kollektive proces i sangskrivningen en synergi mellem skramlede lo-fi elementer og indtagende vokalharmonier. Med Audrey er man i godt popselskab flankeret af et ustrømlinet tekstunivers, der beskriver følelsen af at være alene sammen om både cigaretter i solen og neonlys i natten.

Tidligere artister

Close Menu