2018

Vesper

Den danske duo Vesper er klar til at udgive deres anden EP ”Good Morning”, der er skrevet, indspillet og produceret af duoen selv. ”Good Morning” udkommer den 4. maj 2018 og følger op på deres anmelderroste selvbetitlede debut-EP fra april 2017. Med et musikalsk referencespektrum, der tæller fra artister som Nine Inch Nails over Frank Ocean og Sade til techno, drum ’n’ bass og jungle, trækkes der på mange inspirationskilder, mens duoens egen musik ender i en stramt eksekveret lyd og skarpt leveret fortælling. Vespers musik opstår i et møde imellem den alternative rockscene og technoens tunge rytmer. Nana Odderskær og Mikkel Sönnichsen har vidt forskellige musikalske baggrunde og som Vesper står de for en lyd, hvor en sitrende sødme kæler om de toneangivende beats og elektronisk-skabte univers. Vesper er for alvor ved at træde i karakter og indtage rollen som et af de mest lovende danske acts, man skal holde øje med i 2018.

Tidligere artister

Close Menu