Apollo Petri

Klassisk teater møder legesyg elektronisk musik.

Apollo Petri er historien om mødet mellem to musikalske modsætninger.
Amalie med sin baggrund i teater og klassisk musik i hjemmet, og Kianoush (Kir) med sin baggrund i hård techno, og persisk musik i opdragelsen.

Hvordan skete det?
Amalie og Kir mødtes tilfældigt til en fødselsdag en sommer i 2017. Deres fælles passion for musik udviklede sig hurtigt til et møde i Kirs lydstudie for at udforske mulighederne.
Det viste sig, at de slet ikke deler musiksmag! 
Men selvom inspirationen ikke kommer fra det samme sted, opstår der alligevel et fælles sprog i rejsen mod det ukendte, når de sidder i produktionsprocessen.
Deres musik skabes med små, forsigtige skridt. På den måde får deres forskellige inspirationskilder lov til at blomstre – lyd for lyd.

Men er publikum klar?
Apollo Petri er klar til at fremføre performative koncertoplevelser med bastunge rytmer og
skrøbelige øjeblikke. Men er den gængse koncertgænger klar til et format, hvor alt kan ske?
Apollo Petri mener, at tiden er moden, og at det netop er til en koncert at man kan overraske både visuelt og musikalsk. DR’s KarriereKanonen har senest anbefalet den første single ”Spring”. Samme single er efterfølgende blev spillet i Vidundergrunden på P3 med ordene: ”Man kan høre, at der er musikere bag” fra værterne, Volmer og Vibe.

Close Menu