Roseelu

RoseeLu skiller sig ud i sin personlighed og i sin lyd. Hun bevæger sig i spændingsfeltet mellem alternative 90’s grunge, med elementer af hiphop og pop.

Det 19-årige talent RoseeLu inviterer lytteren ind i hendes helt eget, skæve univers, hvor der er plads til både det gode og det onde. Hun formår gennem sit inderlige og ærlige tekstunivers at sætte ord på sine følelser, hendes sårbarhed og tankestrømme.  

’Playing Alone’ indrammer glimt fra barndommen, hvor RoseeLu foretrak at lege alene og være sig selv, frem til i dag, hvor hun som 17-årig droppede ud af gymnasiet, flyttede hjemmefra og slog sig ned i København for at forfølge ambitionen om at leve af og med musikken.

RoseeLu’s lydbillede trækker på stærke referencer til de alternative 90’ere; guitarbåret og med omlagte akkorder i ægte grunge-stil. Men produktionerne løftes samtidig af mere nutidige hip hop-elementer og når alt dét kombineres med hendes stærke og nærværende vokal, opnås et musikalsk befriende indspark på den danske musikscene, der er kommet for at blive.