Asta Brix skriver soundtracket til de nætter, hvor festen fortsætter længe efter, man burde være taget hjem.
Med afsæt i pop, trance og pulserende 4-i-gulvet-beats forener den københavnske sangskriver hjertesorg, ungdomskaos og klubkultur i sange, der balancerer mellem eufori og sammenbrud. Det er melodisk pop med både neonlys, røde øjne og følelsesmæssige tømmermænd.
