Alpha Male

Med en håndfuld singler i starten af 2015 fødtes bandet Alpha Male. Et utilregneligt, sært mørkevæsen med et hidsigt temperament, som alligevel ikke kan lade være med at stikke hovedet frem i lyset. Lag på lag af hidsige lydflader muterer og bliver til et væv af smukke harmonier og klangflader, som indkapsler lytteren i et univers af modsætninger – det grimme og det smukke går uadskilleligt hånd i hånd.

Bandet er i øjeblikket i færd med at indspille deres første album og er aktuelle med den nye single ’Mono Focus’. Gruppen består af tre unge mænd fra København, som tidligere har optrådt på adskillige spillesteder og festivaler i Danmark og resten af verden, men som nu er klar til at bjergtage med deres eget hjertebarn.

Tidligere artister