Arto Eriksen

Den kun 20-årige multimusiker, komponist & producer fra The William Blakes & Silent Laika springer ud som solo-artist med den drømmende islandske fantasi “Nýtt Uphaff (New Dawn)”.
Musikken forener på elegant vis ny-klassisk musik med elementer fra indie rock og elektronisk pop.

Pladen opstod i en periode, hvor Arto skulle passe sin lillebror, som havde svært ved at falde i søvn. Arto komponerede en cyklus af klavermelodier, som med deres både meditative og iørefaldende karakter fik en på samme tid tryg og billedskabende stemning frem.
Han drager inspiration fra folk som Jóhann Jóhannson, Ólafur Arnalds & Nils Frahm.

Arto Eriksen spiller selv alle instrumenter på pladen men med tilføjelse af den store tyske cellist Jörg Brinkmann, hvis let genkendelige virtuose toner optræder på fire af pladens syv tracks.
Arto arbejder p.t. på en efterfølger sammen med kollegaen Fridolin Nordsø.

Close Menu