Blæst

Blæst er et helt nyt dansk pop-navn med kun tre singler ude, alligevel skriver ‘Gaffa’  og  ‘Bands Of Tomorrow’, at du skal holde øje med dem i 2020. Deres legende, lette pop-produktioner strøg direkte ind på Spotify’s kuraterede lister  ‘New Music Friday’  og  ‘Nye Danske Hits’  og markerede Blæst som et band, der formår at skrive  ørehængende popmusik til den danske ungdom. Fernanda Rosas karismatiske vokal, og stærke melodier sender tankerne tilbage på 80’ernes kvindelige danske popikoner. Musikken er pakket ind i Valentin Buchwald og Lauge Kjærulfs stramme og charmerende pop produktioner der giver bandet det moderne touch der gør at Blæst vil blive et popnavn der ikke kan ignoreres. Alt dette og meget mere gør Blæst til den helt rette blanding af energi, kitch og ungdoms-nerve.

Blæst stod i maj 2020 klar med deres debut udgivelse, i form af EP’en ‘Vindstille’, der er gennemsyret af energi, der kan sætte gang i enhver fest.

Tidligere artister