Dusin

Dusin er en ny dansk duo bestående af Mads Vadsager og Jesper Nohrstedt, der mødte hinanden i 2015 under Bandakademiets Music Maker Camp, hvor de blev sat tilfældigt sammen i en co-writing session. Aktuelt er de to musikere gået sammen og har skabt et musikalsk univers, der bedst kan beskrives som tilbagelænet elektronisk popmusik. De jordnære og dansksprogede tekster suppleres af tekniske akkordprogressioner og velproducerede groovy beats i en elegant balancering mellem det kompromisløse og det let tilgængelige. Alt sammen leveret af dansable vibes og ungdommelighed. Begge medlemmer af Dusin har tidligere været aktuelle på den danske musikscene, men kommer på trods af deres nye musikalske fællesnævner fra vidt forskellige baggrunde. Mads Vadsager har før produceret atmosfærisk electronica og været en del af den københavnske undergrundsscene, mens Jesper Nohrstedt har arbejdet i den mere kommercielle branche og står bag tidligere popsingler som bl.a. ‘Glorius’ og ’Take Our Hearts’.

Tidligere artister