ETVA drejer blikket ind mod det, der er gemt væk. Hun skaber sjælevridende musik med ridser i lakken og badet i tårer. En hudløs ærlig blanding af dansk, rå elektropop og sjælfuld indie.
Bag ETVA er den vrede og sårbare pige, der blev voksen for tidligt. Hun skildrer usagte familierelationer, ubærlige følelser og alt det, der ikke tales højt om.
(Foto: Lars Johnsen)
















