Moon Mountain

Moon Mountain er en eksperimenterende indie pop kvartet der udforsker den psykedeliske støjende rock og tilsætter en god portion ørekælende melodier og elektroniske beats. Bandet opererer indenfor et mystisk og til tider filmisk lydunivers, der byder på masser af dramatik og intensitet. Med Mona Selmas stærke vokalfigur i front samt solide bas- og guitarmelodier placeret i et dystert og drømmende univers – er der lagt op til en intim og samtidig eksplosiv affære. Moon Mountain startede som duo i 2012, hvor flere rejser til USA de efterfølgende år var med til at forme deres unikke sound. Sound’en er bevaret mens antallet af medlemmer er fordoblet og udtrykket er blevet mere kraftfuldt og til tider dansabelt.

Tidligere artister