Spring & I

Spring & I er en elektronisk duo med rødder i Aalborg. Duoen består af Ditte Nitzsch og Marie Larsen. De to musikere mødte hinanden tilbage i år 2012, hvor de hurtigt fandt sammen i en akustisk konstellation. Men efter et par år begyndte de at fornemme, at de manglede noget. Derfor tog de springet ud i det elektroniske univers for at lære kunsten selv at producere musik på computeren og den sprøde akustiske western-guitar blev erstattet af tunge elektroniske beats og elektrisk guitar.

De stærke vokalharmonier fra singer-song æraen tog de med sig, hvilket giver den elektroniske musik et melankolsk og eftertænksomt twist, der skaber en særegen nordisk lyd. Når producer-duoen går live, skaber den musikken på Launchpad, SPDS og andre MIDI-controllers med inspiration fra kunstnere som Blondage, The Knife og When Saints Go Machine. Spring & I har været med til at opstarte det unge nordjyske musikkollektiv LYDTAET sammen med artisterne Farveblind og ELI.

Tidligere artister