Tobias Albert

Tobias Albert markerede sig for første gang i 2016, da han vandt en konkurrence om at komme på scenen med Mads Langer til Grøn Koncert og senest er han blevet anbefalet af DRs Karrierekanonen med ordene “Move over Christopher, her kommer Tobias Albert”. Tobias Albert har dog ingen ambition om at skubbe andre artister af banen, men ønsker derimod at sætte sit eget præg på den danske musikscene og bevise sit værd gennem sange, som alle er skrevet og komponeret af ham selv. Singlen Posing Like a Model er komponeret på guitaren og ved hjælp af en loop-pedal, hvilket er det setup Tobias Albert foretrækker, både når han skaber musik og optræder live og dette bærer produktionen også præg af. Posing Like a Model er uptempo guitardreven pop med elektroniske RnB-beats og en rytmisk vokal, der skiftevis svinger mellem pop og et rap-flow.

Tidligere artister