Vil du spille?

Ansøgningsrunden til
UHØRT Festival 2024
er åben!!!

Vil du stå på scenen til UHØRT Festival og få et seriøst skub i musikkarrieren? Så skal du ansøge i løbet af ansøgningsrunden, der er åben indtil onsdag d. 3. april kl. 23.59.

Nedenfor kan du læse om krav til ansøgning:

Alle interesserede musikere opfordres til at ansøge – uanset genre og køn – både bands, solister, DJs og producers, nye og idérige musikere, som ønsker at nå ud til et bredere publikum, eller mere etablerede musikere, der optræder i nye konstellationer.
Du skal spille originalmusik, og det skal være indenfor rytmisk musik.

Du skal være bosiddende i Danmark for at kunne ansøge.

Hvis du/dit band bliver udtaget, skal I kunne spille en koncert på 30 minutter.

I din ansøgning skal du vedlægge:

  • 3-5 numre af egne kompositioner som lydfiler
  • 2-5 artistfotos
  • En pressetekst, der fortæller om dig/jer som artist

Få inspiration til pressepakke
Hvis du er i tvivl om, hvordan man laver en pressetekst, og hvad en pressepakke skal indeholde, så kan du finde inspiration her på ORAs hjemmeside

Hvis du bliver udvalgt til at spille på UHØRT Festival, får du: 

  • Koncert foran et stort og meget musikinteresseret publikum med klar interesse for den allernyeste musik. På UHØRT kommer op imod 2.000 musikelskere.
  • Koncert foran en masse branchefolk og musikmedier, da UHØRT er et vigtigt sted for dem at spotte nye navne.
  • Bandcoaching baseret på jeres liveoptræden til festivalen. Og I bestemmer selv, hvad I vil have feedback på.
  • Karrierecoaching efter festivalen (i september/oktober).
  • Live-fotos fra koncerten til fremtidig PR-brug.
  • Jeres musik bliver i lytterunden lyttet på af landets største lytteudvalg, med en masse bookere fra landets festivaler og spillesteder, samt forskellige radioværter og label-folk. Dét kan hjælpe jer til efterfølgende at få spillejobs og andre aftaler i hus.
  • Mulighed for at networke med de andre optrædende og de tilstedeværende branchefolk på festivalen.
  • I bliver en del af UHØRT-familien, og dermed får I omtale gennem UHØRTs mange kanaler. Også efter festivalen.

Alt i alt en fantastisk ‘pakke’ for alle ambitiøse, nye artister!

Hold dig opdateret om festivalen og den udvalgte musik her på vores hjemmeside eller på vores facebookside eller insta-profil.

Spørgsmål vedr. ansøgning eller festivalen kan stilles til booking@uhoert.dk.

Ansøgningsrunden til UHØRT Festival 2024 er åben.

Det er KUN muligt at ansøge om en plads på UHØRT Festival via ansøgningsrunden.

Ansøgningsrunden lukker igen onsdag d. 3. april kl. 23.59.

Applications from artists for UHØRT Festival 2024 can be submitted until Wednesday April 3rd.

The application form is in Danish only. For updates, visit our website or Facebook.

Questions regarding an application or the festival can be addressed to booking@uhoert.dk.

Please note that the UHØRT Festival only books artists residing in Denmark.

Tidligere artister