Aksglæde

Aksglæde leverer pop/rock med stærke melodier og finurlige friske jazzede elementer. Teksterne er som musikken lette at gå til, men stikker alligevel ud og formår at fange lytterens opmærksomhed. Der trækkes associationer tilbage til tidligere danske forgangsmænd som C.V. Jørgensen og Steffen Brandt, mens lyd universet er nyt og smager mere af internationale navne som Mac Demarco.

Musikken afspejler en perfektionistisk, minimalistisk flair, der også høres live, hvor Aksglæde har lavet deres hjemmearbejde og frontmand Jacob Aksglæde’s gadedrenge charme gør det til en fornøjelse at være i deres selskab. Bandet, som har fået navn efter bandmedlemmerne og fætrene Jacob og Mikkel Aksglæde, dukkede op ud af det blå med nummeret ’Lille Taarbæktøs’ i sensommeren 2014. ’Lille Taarbæktøs’ viste sig at være en god forsmag på potentialet i deres musik og fik stor opmærksomhed fra radioen med afspilninger på P3, P6 og P4. Ligeledes fik de danske musikbloggere hurtigt øjnene op for de fynske fætre og deres unikke lyd. Siden da har Aksglæde arbejdet på en kommende EP, som kommer ud her i foråret 2016.

Tidligere artister