Cliff Waters

“Cliff Waters er historien om manden, der skabte den ene succes efter den anden. En legende, der gemte sig bag en række store navne i international musik, politik og sport. Manden bag de største hits, de bedste mål, og ikke mindst de største skandaler. Han levede livet kompromisløst og uden at se sig tilbage. For derefter at trække sig tilbage og lige så stille forstumme i al glemsel…” … Indtil sangskriver Christian Olesen og producer Aslak Svane går sammen for at hylde – og lade sig inspirere af – personligheden og virtuosen Clifford Eler Waters. Cliff Waters er skabt med det formål at skrive og producere sange, der kalder på den gode melodi og den enkle vinkel i et originalt og vedkommende univers; et fristed for udviklingen af et pop album – uden omsvøb. En legeplads hvor skabelsen, kreativiteten og ikke mindst tosomheden har dannet ramme for udfoldelserne. Efter en proces med omkring 20 indspillede numre med intens udvikling af lyd og identitet, er Cliff Waters nu på et stadie, der fortjener offentlig opmærksomhed. Et stadie hvor der er brug for promotion, management og styring. Pakken er klar, og projektet mangler nu bare den rette samarbejdspartner, som kan være med til at understøtte potentialet.

Tidligere artister